fredag den 22. april 2011

Små glæder .. pt. 5

Jeg sad nede på Borup station og ventede på mit tog, klokken var halv seks på en normal torsdag, jeg var på vej på arbejde. Jeg sad selv på spor 1, ovre på spor 2-3 stod der er en ældre, dansk, mand, fandt senere ud af at han var 83, og en ung mand, med anden etnisk baggrund, han var 23 år gammel, havde været i Danmark i 16 år. Jeg ved ikke hvordan de faldt i snak, men de stod og snakkede politik, efterløn, Lars Løkke, DK's økonomi, regeringen, hvornår der bliver udskrevet valg, job, hvordan vi skal bære samfundet videre, og så fortalte den unge om de oplevelser han havde haft i nattelivet hvor han er blevet diskrimineret på grund af hans hudfarve. Jeg blev simpelthen så fascineret, jeg sad bare og slugte deres samtale. Da mit tog kom havde jeg mest af alt lyst til bare at blive siddende, opleve det kulturmøde! Jeg er helt sikker på at begge de to mænd er blevet ændret på en eller anden måde, specielt den ældre. Fascinerende!

Hav en fantastisk (lang)fredag! :-D jeg vil snart smutte til påskefrokost med familien :-D (Min søster ♥)


Love from here! xx

Ingen kommentarer:

Send en kommentar